fredag den 8. november 2013

fabelab barnevognskæder som Friday Freebie!

Måske kender du fabelab? Måske ikke! Hvis ikke, er det synd, men så har du chancen her for at få et lille indtryk her. For de er værd at kende!
 
fabelab er en danskgift østrigsk arkitekt bosat i Danmark, der det meste af sit liv har været fascineret af japansk origami. Så fascineret, at hun selv har prøvet kræfter med at folde og fabulerer i andre materialer end papir og det er der kommet de mest fantastiske tæpper - og nu også barnevognskæder og uroer - ud af! Og hvem kunne ikke ønske sig noget fra fabelabs vidunderlige kollektion i barselsgave, dåbsgave eller måske julegave?





 
 
Tæpperne er vatterede og findes i 6 forskellige farvesammensætninger, alle sammen lige smukke, så det kan være svært at vælge!
 
Tæpperne kan ud over at bruges som babytæppe, legetæppe, dyne, sovepose mm også foldes og forandrer sig dermed pludselig til eksempelvis en svane. Har du et fantasirigt barn, kan det sikkert finde på mange flere figurer at folde, lave huler og meget mere ud af fabelabs tæpper.
Play and fold er navnet på dem!
 
 
Barnevognskæder, der kan transformeres til uro eller to enkelte svaner:
Som noget nyt, har fabelab også udviklet barnevogsnkæder, der selvfølgelig også rummer flere anvendelsesmuligheder. Fuglene er lette at knappe af og på. Enten på barnevognskæden eller uroen, der kan hænge over puslebordet eller sengen.
'Little bird mobile er navnet og de ser således ud:
 
 


 
 
Og hvad ganske smart er, at fabelab har udnyttet stofresterne fra de store tæpper til fremstillingen, så næsten intet går til spilde!
 
Således opfordrer fabelab også til, at du bruger de poser som tæpperne og barnevognskæderne leveres i til gymnastiktøj, frugtposer, snackposer, sutteposer mm.
 
Barnevognskæderne fås i samme 6 farvesammensætninger som fabelab-tæpperne.
 
Der er noget helt unikt over disse smukke tæpper og fugle, så selv en voksen kan ikke lade være med at tage dem til hjertet og elske dem. Og ville ønske sig som barn på ny! Men, måske går det an at være lidt barnlig alligevel, i hvert fald når det kommer til fabelab!
 
Ups!
Vi var lige ved at glemme fredagens FREEBIE! Lige nu og frem til d. 15. november kan du deltage i en konkurrence på vores facebookside om en barnevognskæde fra fabelab. Der er hel to på højkant! Klik her, hvis du vil deltage!
 
Ventetøj er en ting, vi fører massr af hos Purløg & Persille, ammetøj ligeså, men altså også dejlige fristelser til børn og barnlige sjæle!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar