søndag den 17. maj 2015

Love Milk - Økologisk ammetøj fra Sverige med super nem ammefunktion - også for tvillinger!

Inden for ammetøj findes der et svensk mærke, der hedder Love Milk. De har eksisteret en del år efterhånden og vi har kigget på deres tøj mange gange, ikke mindst fordi alt er økologisk, hvilket vi sætter pris på. Vi har af og til syntes at deres designs var lidt 'tunge' i det, men denne sommer synes vi, de har lavet en genial kollektion og derfor finder du nu en stor del af deres ammetøj i butikken!
 
Love Milk er som sagt økologisk ammetøj og det både i bomuld og bambus. Og det skal straks siges, at alle deres modeller også kan bruges som ventetøj. Og så skal det siges, at vi slet ikke havde tvillingeamning for øje, da vi bestilte det, men har opdaget, at det faktisk er perfekt til tvillingeamning, da ammefunktionen sidder separat over hver bryst og ikke i ét overlap, som de fleste mærker ellers benytter.
 
Lad mig give dig nogle eksempler i billeder, hvor du forhåbentligt kan se, hvad jeg mener:

 
  
 
 
Herover er det en super lækker økologisk ammetop i blødeste bambus - en drøm at have på - og nem for alle bare at hoppe i og nyde dagen og vejen i. Det er ingen sag at være gravid i toppen og selvsagt heller ikke at amme - ej heller tvillinger. For når du åbner ammefunktionen 'hiver' og 'skævvrider' du ikke toppen, du åbner bare op over det bryst, du skal amme på. Eller begge på samme tid!
 
 
 
 
 
 
Præcis det samme gælder denne røde sommerkjole, der også findes i sort og i blomsterprint. Præcis samme ammefunktion, der gør enhver amning nem. Så det er en ultra funktionel og dejlig kjole, ikke i bambus som toppen, men i økologisk bomuld!
 
 
 
  
 
 
 
Sidst men ikke mindst er der en henrivende maxikjole, der føres både i denne smukke blå, men også i sort - og igen i vanvittigt blød bambus. Økologisk bambus! Samme ammefunktion, der er så uendelig let i brug, at du nok næsten vil ønske, ammetiden ingen ende tager :-)
 
Der er flere styles fra Love Milk, som du er velkommen til at tjekke ud, bemærk dog under hver enkelt, hvordan ammefunktionen er, for der er en enkelt, ellers sød og dejlig kjole ved navn Charlotte, der ikke har samme ammefunktion og ikke er helt så egnet til tvillinger, hvis det nu er det, du går efter!
 
Love Milks økologiske ammetøj designes faktisk i Malmö, altså stort set kun en spytklat her fra Islands Brygge og Amager, hvor vi har til huse og det synes jeg er ganske hyggeligt!
 
Love Milk elsker mælk og amning, som navnet indikerer og derfor har de naturligvis også lavet nogle dejlige økologiske ammeindlæg i bambus, der gør livet som ammende mor behageligt. Både 'almindelige' ammeindlæg, warmers (altså ekstra varme ammeindlæg også for kirtler ind under armhulerne) og boosters, som er deres ekstra sugende ammindlæg.
 
Jeg føler tit jeg gentager mig selv, fordi jeg elsker bambus og priser det så ofte jeg kan i høje vendinger. For ud over, at det næsten er blødere og mere behageligt end silke, så er det også varmeregulerende, hvilket vil sige ikke for varmt om sommeren og varmende om vinteren. Håber, du kan bære over med mig, hvis du har læst det før!
 
Det suger også fugt langt bedre end eksempelvis bomuld, derfor idéelt både til kvinder, der er i en fase, hvor hormonerne kan køre lidt ekstra rundt i kroppen, men også til ammeindlæg.
 
Men altså - tøj til amning og gravide maver i enten økologisk bambus eller bomuld, der også er Gots-certificeret og skønne ultrabløde indlæg, der sikrer mod gennemvædning. Det er svenske Love Milk!
Er der noget, du gerne vil høre mere om, så sig endelig til!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar