Vi er kede af, at ikke alle kan være med, men bor du i nærheden af Islands Brygge, så slå et kryds i kalenderen d. 5. december, for der bliver julehygge i hele bydelen, som du ikke vil ønske at gå glip af
Det er Islands Brygge Handelsstandsforening, der igen i år har arrangeret Jul på Bryggen i samarbejde med lokale foreninger. Butikker, caféer, klinikker mm fyldes slet og ret med gode tilbud og julestemning og der bliver masser af hygge og oplevelser for både store og små:
* Julemanden og hans hjælper kommer til Bryggen
* Juleløb for hele familien
* Bryggens Kor giver pop up koncerter
* Hestevognen kører rundt på Bryggen med mulighed for gratis tur
* Legepladsen holder åbent og du kan være med til at lave Bryggens længste Guirlande
Her er det de to glade julemænd fra Jul på Bryggen 2014
Vi hos Purløg & Persille er selvfølgelig med igen i år og vi glæder os rigtig meget til at byde alle velkomne til Jul på Bryggen 2015 og hos Purløg & Persille kl. 10 - 16.
På dagen, vil der være tilbud på udvalgt ventetøj & genialt ammetøj, så du eventuelt kan få nogen af julegaverne i hus. For de medfølgende børn vil vi sørge for en lille, gratis juletombola :-)
Følg eventuelt med på Handelsstandsforeningens facebookside, hvor program vil blive opslået!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar