mandag den 21. december 2015

Vente- og ammebluse i bambus fra Milker


Det danske mærke Milker er miljøbevidste - også når det gælder deres valg af materialer til deres ventetøj og ammetøj. Feks er bambus et af de materialer, de foretrækker, og det er vi glade for her hos os, for det er super blødt og vidunderligt dejligt at have på!

Julen nærmer sig med hastige skridt - og måske er det dagen, hvor juletræet skal hentes hjem, som den lille fyr på dagens kalenderlåge herunder? Kalenderlågen, som i dag gemmer på en suveræn ventebluse og ammebluse i ét fra Milker! I blødeste bambus, der simpelt hen er en drøm at have på!


 
 
Milker har til denne sæson ladet sig inspirere af Dyrehaven i Klampenborg, som ligger lige ved siden af deres egne kontorer. Således har deres bluser og kjoler i bambus fået flot print af bare efterårsgrene mod himlen - en enkelt kjole har også fået en kronhjort på!
 
Måske kender du bedst Milker for deres ventekjoler i strik? Samme kjoler, der er designet med helt skjult ammefunktion og dermed også er dejligt lune ammekjoler, der i uldstrikken varmer godt over brystet!?
 
Hvis ikke, er de nu værd at stifte bekendtskab med, specielt her i den koldere del af året. Du kan se et par af dem herunder: 
 
 
 
Blusen, der i dag er i kalenderlågen er som sagt i bambus. Det er et materiale, der er fantastisk at have på. Så blødt som silke, varmeregulerende, antibakterielt, hvilket betyder, at det ikke så let kommer til at lugte af sved og det er da også fugttransporterende, så du heller ikke sveder så meget i det, i hvert fald ikke bliver helt våd, hvis du gør!
 
Held og lykke - og glædelig jul!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar