fredag den 4. december 2015

Lækker bæredygtig ventekjole og ammekjole i ét fra Boob!


Du kender garanteret Boob, for de er et af de ældste mærker her i Skandinavien, der har designet ventetøj og ammetøj. Måske nærmest 'moderen' til det. Hvad du måske ikke vidste er, at Boob også har en høj moral, hvad økologi, miljø og bæredygtighed angår, så du kan være sikker på et grønt valg, hvis du vælger Boob. Kvaliteten har heller aldrig fejlet noget, så vi er meget glade for Boob hos Purløg & Persille!

Deltager du i dagens kalenderlåge, har du chancen for at vinde denne usædvanligt lækre, bæredygtige kjole fra Boob med flot print i leopard. Kjolen er som alle fra Boob både designet som ventetøj og ammetøj og du kan derfor bruge den længe og nyde det super bløde og behagelige stof, der ikke generer nogen steder!






Uhmm, der er altså ikke noget så dejligt, som en kjole, der bare sidder blødt og behageligt! Og denne kjole er i bæredygtigt lyocel (fra eukalyptus), der er en af den slags kjoler, man bare har lyst til at hoppe i igen og igen. Og så er den flot med leopardprintet i gråt-i-gråt!

For at deltage i lodtrækningen om denne kjole, skal du finde opslaget på enten facebook eller instagram og kommentere - eller du kan skrive en kommentar herunder på bloggen om, hvorfor du godt kunne tænke dig denne kjole.

Boob, eller Boobdesign, som de også hedder, er et svensk firma - og du kender det nok, for det har eksisteret i 15 år. Og var det første mærke, vi fik i butikken. Faktisk en af grundene til, at Purløg & Persille overhovedet eksisterer, for jeg fik selv en ammekjole fra Boob, som jeg elskede så højt og syntes var så genial, at den skulle flere kende til! Og hvis man er langtidsammer, som jeg var, så er ammetøj bare helt fantastisk!

Meget er sket med ammetøjet de sidste 15 år, mange mærker er kommet til og har fundet på nye geniale ammeløsninger, men Boob holder fast i deres oprindelige design med overlappet. Det kan godt være, at det er mere synligt på tøjet end så mange andre mærkers funktioner, men det virker til gengæld altid og er super let i brug!

Boob har altid været et firma, der bekymrer sig om miljøet og derfor kan de prale af at være 80% bæredygtige, 100% øko-tex certificeret og 100% produceret i Europa. Det er desværre ikke så mange firmaer, der designer ventetøj og ammetøj, der kan prale af det, selvom det i mine øjne er et oplagt sted at starte! Med nyt liv i maven.

Nu kom det til at handle en hel del om ammetøj, men hos Boob finder du naturligvis også en stor kollektion af ventetøj. Og den største del af deres kollektion er begge dele! Lidt inspiration:





Som du kan se, er det ikke kun ventekjoler og ammekjoler, Boob designer, de designer stort set alt til gravide og ammende, lige fra amme bh'er og undertøj til bukser, stømper, leggings, nederdele, bluser og altså kjoler. Og BÆREDYGTIG og/eller økologisk ikke at forglemme! Faktisk udvider Boob også løbende deres kollektion af bæredygtigt yoga- og sportstøj, se et par eksempler her:




Ud over collagen ovenover, kan du se Boobs dejlige kollektion online - eller naturligvis komme forbi og se, mærke og prøve 'live', hvis du bor i nærheden af vores Showroom på Islands Brygge :-)
 
Held og lykke med dagens låge og den dejlige kjole fra Boob! God 4. december :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar