tirsdag den 8. marts 2016

International kvindedag fejres med 20% i dag


Det er i dag d. 8. marts, hvilket betyder kvindernes internationale dag.
 
Der skal nok meget til i mange dele af verden, før alle kvinder har fået ligestilling, men vi vil alligevel fejre dagen og dig som kvinde ved at give 20% på alle varer i butikken med rabatkoden:
 
kvindedag
 
 



Nyd dagen - og er der noget, du har kig på i butikken af enten ventetøj, ammetøj, tøj, ting og tilbehør til baby, vikler og bæreseler eller pusletasker, sandaler eller gummistøvler eller nogle af de mange andre ting, vi har på shoppen, så kan det være, det er i dag, du skal slå til :-)
 
Og husk, at vi har åbent i dag, så vil du hellere komme og prøve løs af både det sommerlige ventetøj eller ammetøjet til konfirmationerne og barnedåben, så er du meget velkommen i Showroom mellem 13 - 18. Det er endda KAGEDAG i dag, for Dorthe har bagt, som hun plejer de fleste tirsdag, mums :-)
 
 
 
 
 
Toppe er lækker jordbærmousse og lugter lidt af sol og sommer!
 
Rigtig god 8. marts
 
 

torsdag den 3. marts 2016

LIEWOOD - uimodståeligt babysengetøj og quilte



Hvis du ikke allerede har opdaget det, vil jeg gøre opmærksom på, at vi har fået LIEWOOD hjem! I hvert fald en lille portion i første omgang, men der kommer mere her i løbet af de kommende måneder.

Og skulle du ikke kende LIEWOOD endnu, kan jeg fortælle, at det er et helt ungt dansk mærke, men som flere andre nyere danske mærker (Cam Cam og Konges Sløjd eksempelvis) har der åbenbart været mangel på mere stilrene og alligevel søde og bedårende prints til vores kære små. For de har erobret markedet med lynets hast. Men her i butikken synes vi også, det er ganske uimodståeligt og det er derfor, du finder det på vores hylder over produkter, ting og tilbehør til baby.

Lige nu finder du dog kun lidt babysengetøj og babyquilte, og dem kan du se her nedenfor, men de er skam også værd at finde, for de er begge bare super fine og skønne:



        
 
 
 
De to forskellige, men begge meget fine sæt babysengetøj med henholdsvis printet paperplane og panda!

          
 
 
Samme prints, altså paperplane og panda, har vi også fået hjem i de lækreste quilte. Babyquilte hedder de, men de måler hele 120 x 120 cm og er dermed ret så store og er helt fantastiske. De kan nemlig virkelig bruges til noget, vi foreslår feks.:
 
Legetæppe, picnictæppe, sommerdyne, babysvøb, vattæppe til overalt i børneværelset, eller i stuen eller i sommerhuset og ja, du kan sikkert selv finde på meget mere, for det er vitterligt nogle dejlige tæpper eller quilte, som LIEWOOD som sagt selv kalder dem.
 
De er også fyldige, som quilte, men ikke så tilsyede, derfor har de i mine øjne næsten mere 'konsistens' af vattæppe. De er naturligvis i økologisk bomuld, lige som sengetøjet er det.

         
 

          
Jo, som jeg lige fik med i en sidebemærkning, så bekymrer miljøet LIEWOOD og alt, hvad de laver er økologisk!
 
Kom forbi og se det i Showroom eller find LIEWOOD på netbutikken.
 
Og glæd dig! For der kommer snart en del mere på hylderne. Bla uimodståelige babyhåndklæder med 'hætte' som enten panda eller kanin. I en super lækker økologisk kvalitet!
Lige gode til både babysvømning og badene derhjemme.

onsdag den 2. marts 2016

Regntøj og gummistøvler fra Rosemunde



Jeg havde forberedt et indlæg til bloggen i dag om Rosemundes i mine øjne helt fantastiske kollektion af sandaler, høje som lave! Det er også kommet på - men helt ærligt, så egner vejret sig vist mere til regntøj, så jeg vil skynde mig at smide et oplæg mere på om Rosemundes gummistøvler og regntøj, for det har de nemlig også lavet!


 
 
Herover kan du se de to farver, vi har hjemme i butikken. Vintage Powder og mørkegrå. Vi har imidlertid kun den ene af de to modeller hjemme og det er den til højre. Det er nemlig en regn-poncho - og den har masser af plads til eventulle gravide maver, derfor synes vi, det var den mest egnede til lige præcis vores butik. Den til venstre er nemlig figursyet og kan bestemt ikke rumme meget ekstra, så hvis du er gravid, duer den ikke!
 
Til gengæld er regnponchoen super fin og har dejligt med plads. Der er ærmer i, så den flagrer ikke helt væk, hvis det også skulle blæse. Og selvfølgelig en dejlig hætte. Den er helt og aldeles vandtæt men er samtidig uendelig let, så man mærker næsten ikke, man har den på. Og derfor er den bestemt også god til en sommerbyge! Efterår og vinter skal der nok noget varmere under :-) Men det er der så også plads til :-)
 
 
Her ser du de to fine farver på Rosemundes regntøj:
 
 

     
 
 
Og herunder er det vores gravide gine, der er hoppet i den grå regnponcho. Måske nok næsten lidt svært at se, at hun er gravid, for der er godt med plads!
 

 
 
Regnponchoen er selvfølgelig fra Rosemundes hånd ikke designet som ventetøj, men heldigvis er der jo masser af tøj, der alligevel kan bruges, når man er gravid og det er denne regnjakke en af. Den er nu lige så god, når du ikke er gravid og til de mange traveture i al slags vejr med barnevognen. Ikke mindst fordi den er så let, som den er, så den er let at have med sig.
 
Det er nu ikke kun regnjakker, Rosemunde er kommet med, de er kørt hele linjen ud og har også lavet nogle super fine lave gummistøvler. De er simpelt hen så fine og har en helt utrolig god og komfortabel pasform, der gør dem egnede selv til lange traveture. De er lavet i naturgummi og har foer i bomuld, så de er rent faktisk åndbare, selvom de er vandtætte.

         
 
 
 
Så - vil du gerne have noget fint regntøj og lige så fine gummistøvler til dage som i dag (hvor det altså regner pænt meget og er ret så kedeligt gråt i vejret), så er du velkommen til at komme forbi Showroom på Islands Brygge og se nærmere på det og prøve.
 
Du er selvfølgelig også velkommen til at kigge på Rosemundes regntøj og gummistøvler på webshoppen :-)
 
Rigtig god dag, trods de mange dråber. Solen kommer snart igen :-)

Sommersandaler fra Rosemunde



Ja, tro det eller lad være, men vi har fået sol og sommer i butikken! Føler os i hvert fald hensat til varme og bare ben, for vi har fået de skønneste sommersandaler fra Rosemunde!

Det er ikke sikkert, du forbinder Rosemunde med sandaler, og det kan jeg godt forstå, for det er deres aller første kollektion af sandaler, der nu er kommet i butikkerne. I efteråret kom deres første kollektion af støvler og gummistøvler og nu altså skønne, skønne sandaler, se selv:

   
         
 
 
 
Rosemundes kollektion af sandaler til sommervejr består som du kan se både af helt flade sandaler (de lysegrå øverst) og af sandaler med en lille kilehæl (de sorte og tan-farvede herover).
Desuden kan jeg fortælle, at alle sandalerne har en helt utroligt god pasform og sidder rigtig godt på fødderne, både når du står og går. De er lavet i blød gedeskind, der føles dejlig mod huden.
 
Stop nu endelig ikke op her, men kig videre nedenfor, for der kommer flere sandaler med lidt mere hæl og så har Rosemunde lavet et par sandaler i sølv, som er rigtig fine til festlige lejligheder, sågar som brudesko. Hvis du tilfældigvis er gravid og oven i købet skal giftes, så har sølvsandalerne også en tilpas hæl, der ikke er højere, end at de stadig er super komfortable og samtidig giver et lille løft, der måske kan være passende, hvis du har en lang kjole på. Vi har i hvert fald taget dem ind i butikken for at have et par sandaler, der er egnede til bryllup!

 
 
Høje sandaler, jo, som nævnt har Rosemunde også designet nogle høje sommersandaler. Super, super flotte, hvis du spørger os! Og stadig med en hæl, der har højde, men alligevel ikke er så super høj, at den er svær at gå på. Den måler ca. 6 cm.

         
 
 
De sorte sandaler herover er i ruskind, der er snake-præget. Ankelremmen gør sandalerne utroligt elegante og skal du til fest, er det bestemt en sandal, der er værd at komme anstigende i.
 
De tan-farvede er lidt mere specielle, men super cool og raffinerede, så der har Rosemunde virkelig ramt trenden. Et par ualmindeligt smukke sandaler, der som alle de øvrige er behagelige at have på og gå i og er yderst klædelige. De fortjener lige et par modelbilleder fra Rosemunde herunder, så du også kan se dem på foden:
 
 
 

         
 
 
 
 

              
 
 
Ja, vi er altså solgte og begejstrede og som sagt skinner solen varmt hver gang vi åbner en skoæske og kigger på Rosemundes smukke sandaler. Så må sommeren, eller i hvert fald bare foråret gerne komme, så vi kan få lidt luft til tæerne :-)
 
Priserne på Rosemundes sommersandaler ligger fra 899,- til 1.199,- og størrelserne går fra str. 36 - 41 Så længe lager haves, vel at mærke :-)
 
Rigtig god dag :-)
 
Og kom endelig forbi Showroom, hvis du vil prøve - bor du længere væk, kan sandalerne bestilles på webshoppen :-)

tirsdag den 1. marts 2016

Økologisk pusletaske fra Cam Cam


Du kender med garanti Cam Cam og deres mange produkter til baby, barn og småbørnstiden, for de har taget ikke kun det danske marked, men også flere udenlandske markeder med storm. Og det kan man sådan set godt forstå. For oven på en lang bølge af meget farverigt børnetøj og tilbehør, har de designet en meget ren og minimalistisk linje.

Cam Cam bruger også prints, men det er rolige og stilistiske japanske prints, der giver øjet ro. Således bliver Cam Cam af mange karakteriseret som skandinavisk minimalisme blandet med fransk romantik - og uanset benævnelserne, så er Cam Cams produker i hvert fald rigtig fine.

Der er også det ved Cam Cam, at de er et Gots-certificeret firma. Gots-certificeringen er en økologisk certificering, faktisk den, der bliver betragtet som den bedste kvalificering, fordi alt skal være økologisk og der stilles krav til arbejdsforhold mm. Så sætter du pris på økologi, så er Cam Cam klart et mærke, der er værd at vælge!

Og se nu bare her - de har udvidet deres dejlige kollektion af ting og tilbehør til baby til også at omfatte en økologisk pusletaske. Den koster 499,- :



 
 
 
                      
 
 
Det er desværre ikke mange økologiske pusletasker, man finder på markedet - det er selvfølgelig også lidt vanskeligt at få en bomuldstaske helt vandtæt, kan man sige, det er måske en af grundene. Pusletasken fra Cam Cam er heller ikke vandtæt, men den har en coated inderside, så den holder en smule tør og kan tørres af 'indenbors'. Og så er den i hvert fald ualmindelig fin og dejlig let!
 
Pusletasken ser ikke ud af en gængs pusletaske og derfor kan du selvfølgelig vælge også bare at bruge den som helt almindelig taske. Blot med lidt flere lommer indvendigt, end de fleste andre tasker har, men lommer kan man vel næsten heller aldrig få for mange af?
 
Som du kan se på billederne er Cam Cams pusletasker quiltede, og fylden i quilten er øko-tex polyester. Det gør, at denne taske ikke er Gots-certificeret som de øvrige varer fra Cam Cam, selvom bomulden, der er brugt er 100% økologisk. I stedet har den fået mærkningen: Organic Blended.
 
Vil du se nærmere på tasken, er du altid velkommen i vores Showroom på Islands Brygge, der har åbent tirsdage & torsdage kl. 13 - 18
 
og ellers kan du se pusletaskerne her på hjemmesiden :-)