torsdag den 28. december 2017

Bæredygtigt ventetøj, bæredygtigt ammetøj, bæredygtigt tøj!

Et par ord om bæredygtighed, ikke kun i materialevalg, men i design, udformning og med et langt og godt liv som yndlingstøjet i garderoben!

Er du ikke gravid? SÅ LÆS MED HER!
Er du ikke ammende mor? SÅ LÆS MED HER!
Er du gravid? SÅ LÆS OGSÅ MED HER!
Er du ammende mor? SÅ LÆS MED HER
Er du kvinde - så er dette indlæg skrevet til dig, lige meget hvor, du er i livet! Hvis du hylder bæredygtigt tøj i alle dets afskygninger, for det gør vi!


Once-on-never-off wide pants


Bæredygtighed er noget, der ligger os meget på sinde hos Purløg & Persille. Både den rent konkrete bæredygtighed i form af økologiske og andre bæredygtige materialer, der kan bruges, når der skabes tøj, men sandelig også i den forstand, at tøjet kan leve længe og bruges længe - og bruges både ganske almindeligt og måske også som både ventetøj og ammetøj!

For der er heldigvis rigtig meget bæredygtigt tøj i den forstand, at det kan SÅ MEGET MERE end 'bare' at være almindeligt tøj, eller 'bare' være ventetøj eller ammetøj og noget, man kun bruger i en yderst begrænset periode af ens liv, nemlig når man er gravid eller ammer!

Jeg ved af erfaring, at langt de fleste kvinder, der ikke er gravide eller ammer stejler, når de hører ordet ventetøj eller ammetøj. Jævnligt hører jeg kommentarer som, 'Der er jeg ikke nu' eller andet, der minder om det. For ventetøj og ammetøj er der naturligvis ingen, der vil gå i, hvis de ikke er gravide eller ammer. Og det er SYND! Rigtig synd! Rigtig meget af det, der designes i dag til gravide og ammende, kan nemlig OGSÅ bruges som helt almindeligt tøj! Og det er her, det 'bæredygtige' element kommer ind!

Det vil vi komme med nogle eksempler på i dette indlæg! For vi er trætte af at så mange kvinder, vender om på hælen i døren til vores webshop, når vi selv ved, hvor komfortabelt og fantastisk meget af tøjet er. Og nu ikke kun fordi, vi gerne vil sælge vores tøj, men fordi det fortjener opmærksomhed af alle - i det mindste et øjekast og ikke bare en forstokket holdning til, at det er ubrugeligt!

Desværre kan man ikke mærke og se kvalitet på billeder, men tag alligevel et kig på nedenstående fotos, som alle er af tøj fra det svenske mærke Boob Design, der både kan bruges af 'almindelige' kvinder, af gravide kvinder og ammende kvinder. Og nu ikke fordi, det kun er Boob Design, der skaber multifunktionelt tøj, det er der mange, der gør, men det er der, hvor vi starter :-) Og så er alt tøjet fra Boob Design også enten økologisk eller bæredygtigt i økologisk bomuld eller lyocell. Blødt og dejligt!



The Shirt & Once-on-never-off knickers


The Shirt i sort


The Shirt i gråmeleret

The Shirt er et nyt design fra Boob Design, som vi faktisk først får hjem i løbet af januar 2018. Det er en t-shirt i et lidt løsere design. I 100% økologisk bomuld, blød, dejlig og en af den slags basis-styles, man bare har lyst til at have i garderoben og altid kan hive frem. Både fordi man har lyst til at tage den på, fordi den er så behagelig, som den er, men også fordi den vitterligt kan bruges af alle og styles helt casual eller mere festligt. Både med og uden gravid mave eller sultent barn i favnen - du kan dermed bruge den rigtig længe på ægte bæredygtig manér! Og du vil elske at have den på, uanset hvornår!

Boob Design er også kendt for deres forskellige designs af Once-on-never-off bukser. I kortere eller længere varianter med vidde eller mere almindelige! Du ser dem både ovenfor og herunder. Alle designede i den blødeste, bæredygtige lyocell i et så flesibelt design, at vi kender rigtig mange både gravide og ikke gravide, for hvem bukserne helt klart er blevet deres yndlingsbukser! Bæredygtige yndlingsbukser :-)


Once-on-never-off wide pants


Once-on-never-off loose pants

 Kjoler og meget andet, der kan bruges under både graviditet, amning og helt almindeligt er selvfølgelig også noget, Boob Design gør det i - både de mere basis-agtige kjoler som 24/7 kjolen, men også design kjoler, der kommer i de forskellige kollektioner alt efter årstiden.


24/7 kjolen

Faktisk kommer mange yoga udøvere og yoga lærere tilbage til vores butik længe efter graviditet og afsluttet amning. Kvinder, der under deres graviditet købte de populære bæredygtige leggings fra Boob Design eller dem i bambus fra Seraphine.

Når de kommer tilbage, er det for at købe flere leggings. De er ikke længere bange for at købe venteleggings, selvom de ikke længere er gravide - for de har prøvet dem, er blevet overbeviste og faktisk glade fortæller, at det slet og ret er de bedste yoga leggings, de nogen sinde har haft!


Boob Designs Once-on-never-off leggings

Once-on-never-off på gravid mave

Once-on-never-off på flad mave


Så med andre ord - tøj kan være bæredygtigt på flere måder og eksemplerne her fra Boob Design er bare nogen af dem, vi gentagne gange hører meget ros for og også selv kender og elsker!

Blødt, behageligt og ekstraordinært lækkert bæredygtigt basistøj, der kan bruges og elskes af alle! Uanset om du kalder det bæredygtigt ventetøj, bæredygtigt ammetøj eller bare bæredygtigt tøj :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar