mandag den 8. januar 2018

Etiske, bæredygtige og økologiske nytårsfortsæt!



Om præcis en uge går turen til Berlin, fordi der er en messe udelukkende med økologisk og bæredygtigt tøj, nemlig Ethical Fashion Show Berlin!

Lige som så mange andre og måske også dig, har jeg nemlig gjort mig tanker om 2018. Ikke kun for mig selv, men også for Purløg & Persille, som er mit firma og lidt mit andet barn :-) Jeg har haft butikken i over 11 år og det hele startede som en webshop med vente- og ammetøj - Showroom på Islands Brygge kom så til for snart 8 år siden.

Det vil vi fortsat være! For vi har gennem årene fået en kæmpe stor erfaring og ekspertise inden for området vente- og ammetøj, har set hvordan det har udviklet sig og ved også, hvad der er godt og hvad der ikke er helt så heldigt :-) Hvad der vitterligt er behov for og hvad der ikke er. Vi udvælger derfor det bedste og gerne også bæredygtigt, så det vil du altid kunne få i butikken!

Gennem det sidste par år har vi dog også fået flere mærker ind i butikken, der intet som helst har med ammetøj og ventetøj at gøre. Tøj for alle og enhver (kvinde) og meget gerne bæredygtigt, lige som vi har en hel del bæredygtigt og økologisk ventetøj og ammetøj. Jeg - og heldigvis også mit personale - har nemlig et stort, blødt og bankende hjerte for økologi og bæredygtighed. Jeg føler også, jeg har et ansvar som butiksindehaver for at gøre mit for en bedre verden og jeg føler, det er her, jeg kan sætte ind!

Derfor har jeg dedikeret år 2018 til et år i Purløg & Persille med endnu mere bæredygtigt og økologisk tøj. Almindeligt tøj, såvel som ventetøj og ammetøj.

Nu er det jo sådan i tøjbranchen, at man bestiller og køber ind et halvt år inden tøjet lander i butikken. Vi får et nyt dansk økologisk mærke i butikken her i foråret, nemlig POPUPSHOP, hvilket betyder, at du den kommende sæson vil finde følgende økologiske og bæredygtige mærker i vores udvalg: froy & dind, Serendipity Organics Woman og Tricotage - samt altså POPUPSHOP. Måske kommer der mere til ;-)

Og ellers håber jeg, at Berlin har noget at byde på, så udvalget bliver endnu større til efteråret!

Men tilbage til Berlin og Ethical Fashion Show:








Det 'grønne' modeshow og messe afholdes i noget, der hedder Kraftwerk i Berlin Mitte - lige nu står lokationen tom og øde hen, men ser ganske spændende ud, synes jeg, så jeg glæder mig!
 
På Ethical Fashion Show Berlin's hjemmeside, er der bla nedenstående billeder at finde til inspiration for nogle af de bæredygtige mærker, der vil være at finde, det ser nu heller ikke værst ud - eller hvad siger du? Smig rigtig gerne en kommentar :-)

















 
Som altid, når vi kigger efter nyt tøj til butikken, vælger vi også helst noget, der kan bruges altid og også som ventetøj og ammetøj, selvom det ikke er det - og vice versa med ventetøj og ammetøj. Der er en anden form for bæredygtighed i tøj, alle kan bruge, synes vi - eller som man i det mindste kan bruge som gravid og bagefter, eller til amning og almindeligt brug, så det har vi de sidste mange år allerede haft et stort udvalg i.
 
 
Du finder eksemper på dette både i kategorien Woman, hvor alle de almindelige modbrands er.
Men også bla ventetøjsmærkerne Boob Design, der er helt igennem bæredygtig!, Milker, der laver masser af lækkert tøj i bambus og uld og raffinerede og luksuriøse Pomkin designer primært med øje for, at deres tøj skal kunne bruges i flere af livets faser :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar