tirsdag den 8. maj 2018

Barnevognsture, Barselsture & Vikleskoler

Kom på BARSELSTUR eller VIKLESKOLE!



Illustrationen lånt af Mie Frey Damgaard - vi har hendes kort i butikken :-)
 


Purløg & Persille, mere end blot butik - Kom med til nogen af vores arrangementer!
 
Purløg & Persille er godt nok en webshop med lille butik i Kigkurren på Islands Brygge - men vi er mere end det :-) Vi synes nemlig, det er sjovt at lave noget sammen med andre, så det hele ikke kun går op i hat og briller eller konverteringsrater og salg, men også handler om samvær og møde menneske til menneske :-)
 
Hvis du nogen sinde har været forbi, så ved du, at vi ligger inde i en baggård i et lidt større og ældre kompleks med både læger, tandlæger, kreative erhverv og arkitekter og ikke mindst Havnestadens Fysioterapi. Sidstnævnte slog vi for mange år siden hovederne sammen med og nød, at vi var flere i gården, der interesserede os for tiden omkring familieforøgelse (de har nemlig både fertilitetsbehandling, efterfødselsgymnastik, babyrytmik og meget andet i huset), så i mange år har vi lavet forskellige arrangementer med dem.


Opslag fra tidligere vikleskole
     
Nogen af de arrangementer, vi har holdt ved, er vores Vikleskoler, som vi har holdt i mange år nu. Det er Mine fra Havnestadsklinikken, der underviser og hun er bare smadder dygtig og god! Hun er psykomotorisk terapeut og behandler også børn, har babyrytmik og meget andet og har en kæmpe erfaring, da hun har arbejdet inden for området i over 15 år! Vil du vide mere om Mine, kan du finde hende på: mineco.dk
 
Vi har mange fælles passioner, en af dem er vikler! At bære sit barn i vikle. Vi blev nemlig begge forældre i en tid, hvor der ikke var så meget af den slags og man følte sig en smule alternativ og så er det jo bare fantastisk med sit barn i vikle, så det har vi ønsket at udbrede kendskabet til. Selvom det nok ikke er helt så nødvendigt mere, for det er heldigvis gået hen og blevet enormt populært! Men så i det mindste hjælpe lidt med vikleriet :-)
 
Vikler og bæreseler er nemlig geniale redskaber, der både giver tryghed, nærhed, kropskontakt og ikke mindst hænderne fri. Og så stimulerer det en masse sanser for både bærer og barn - dem fortæller Mine bla om på vikleskolerne ud over at du naturligvis får demonstreret, hvordan de bruges ergonomisk korrekt, hvis du ikke allerede ved det :-)
 
Kom endelig forbi og vær med, hvis du er lidt usikker omkring brugen af vikler, vi afholder jævnligt vikleskoler og lige pt og inden sommerferien har vi to tilbage:
D. 28. maj kl. 12 og d. 25. juni kl. 10

Vi underviser (og sælger) vikler, bæreseler og slynger fra franske je porte mon bebe, som vi bestemt synes er nogle af de bedste på markedet! Det er også dem, du kan øve dig med på kurset, hvis du ikke allerede selv har en. Billederne her på siden er også alle fra je porte mon bebe, ofte forkortet til jpmbb.
 
Det er gratis at være med, men tilmelding er nødvendig på: shop@purlogpersille.dk
 
 
Vikle fra je porte mon bebe
 
 
Den billigere basismodel fra jpmbb
 
 

Far kan selvfølgelig også sagtens vikle og er velkommen på vores viklekurser!
 
 

Den geniale bæresele fra jpmbb, der aldrig bliver for varm!
 
 

Så er der vores GUIDEDE BARNEVOGNS- & BARSELSTURE!
Noget helt andet end vikleskolerne! Initiativet kom fra foreningen Vild med Amager, der også holder til på Islands Brygge. Lone Jepsen er kvinden bag Vild med Amager og da hun samtidig er turistfører og ved, hvor mange barslende, der er på Islands Brygge og Amager, tænkte hun, at det kunne være hyggeligt for dig på barsel at gå en lille tur sammen med andre på barsel.
 
En lille tur, hvor du også får lidt viden om din bydel/ø på en sjov og anderledes måde. For barnevognen skal du formentlig ud og gå med alligevel, så kom med, hvis du er frisk på en anderledes måde at gå turen på.
 
Barnevognsturene afholder vi kun i løbet af foråret og måske en enkel tur i sensommeren, for det er trods alt sjovest, når vejret er med os. Indtil videre har de været koncentreret omkring Islands Brygge, men det er ikke noget must, kan sagtens være, at vi udvider :-)
 
Den næste barnevognstur er onsdag d. 16. maj kl. 10
Mødested: Bryggebroen
Turen går syd over det nye Bryggen til kolonihaverne Nokken og Lille Nokken, så den bliver en blanding af nyt og gammelt!
Turen varer ca. 1,5 time.

Det er gratis at gå med - også gerne med flere fra mødregruppen, men igen, tilmeld dig på: shop@purlogpersille.dk


fra tidligere tur :-)
 
 
Vi håber at se dig på en af vores Barselsture eller på en vikleskole - selvfølgelig kun, hvis det er aktuelt for dig, men så vil det glæde os at hilse på dig :-)

Husk, vi altid har åbent i Showroom tirsdag & torsdag kl. 13 - 18
i Kigkurren 8F på Islands Brygge
- her kan du altid spørge yderligere til vores arrangementer og alt andet! Datoerne slår vi som regel op HER og på sociale medier :-)
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar