søndag den 6. maj 2018

Så skal sommerkjolen luftes - til hverdag og til fest, som ventekjole og som ammekjole :-)

 
Vejrudsigten lover endelig 'sommer' (i dag er det d. 6. maj) og ser rigtig flot og dejlig ud hele den næste uge! Det må betyde kjolevejr! I hvert fald hvis man som mig elsker behagelige kjoler, der lufter lidt og er med til at gøre livet behageligt 😍 For se lige her:
 
 
 
 
 
 
I vores lille butik har vi altid haft fokus på kjoler til både hverdag og fest. Fokus på ventekjoler, ammekjoler og helt almindelige kjoler, for vi ynder, at du som gravid kan tage dine veninder med i butikken :-) Eller forhåbentligt selv får lyst til at vende tilbage efter, du har født og til den tid hverken har behov for ventetøj eller ammetøj. Ja, faktisk ynder vi egentlig allermest, at alle skønne og velsiddende kjoler har den bonus, at de også kan bruges af gravid eller ammende og dermed altid :-) 
 
Jeg lægger ud med lidt inspiration til sommerlige vente- & ammekjoler designet som sådan, men med den bonus, at de også kan bruges før og efter. Nederst finder du et par kjoler, der er designet til helt almindeligt brug - og så heldigvis med den bonus, at de også kan bruges som enten vente- eller ammekjoler eller begge dele. Men inden du når så langt, så tag lige et godt kig på de øverste kjoler designet til gravid og ammende - de er nemlig alle fra designere, der ligger vægt på, at deres tøj altid skal kunne bruges - uanset om du er gravid, ammer eller ej! Derfor er funktionerne helt skjult i designet og det er det, vi før kaldte ekstra bonus :-)
 
Så altså!
Skal der lidt fornyelse til garderoben dette forår - eller skal du til barnedåb, sommerbryllup eller bare på ferie, hvor du skal promenere lidt i en fin kjole, så tag et kig på et par af sommerens mange dejlige bud på skønne kjoler:
 
 
 
                   
 
 
Jodie fra Seraphine er en klassiker, vi får på lager hver sommer. Det er nok den mest populære kjole i sommerhalvåret, specielt som festkjole - og det er ganske forståeligt! Den er nemlig både rigtig fin og kan bruges til alt og både som ventekjole, ammekjole og almindelig kjole :-)
Føres i flot blå og blush foruden en tredje i mørkeblå med polkadots.
Herover er det den blå og nedenunder Jodie i blush.
 

                   
 
 
Hvis du er til fest eller hverdag i flotte kulører og ikke er bange for farver, så skal du tage et kig på Pomkin fra Paris. De elsker selv farver og prints og er desuden så dygtige skrædder- og designmæssigt, at de har fundet på mange geniale ammefunktioner, der på ingen måder ses i deres tøj.
 
Du finder både korte og lange kjoler i deres kollektion, sågar en enkelt brudekjole. Priserne ligger på omkring de 1.000,- kr. eller lige over, så det er ikke fordi, de er voldsomt dyre, når man tænker på, at man får et genialt design og en kjole, du altid kan bruge uanset om du er gravid eller ej.
 
Pomkin er i øvrigt begyndt at tænke på miljøet og enkelte af deres produkter er økologiske og de fleste af deres sommerkjoler er øko-tex certificerede. Og der kommer heldigvis mere af den slags fra deres hånd :-)
 
Smukke kjoler i klare farver og evt. prints, som Audrey med vandmeloner (den grønne), Imani i koral og Nevena i blå. Derunder den smukke Daphne med et hav af plisseringer på ryggen i en nærmest neon-gul :-)
 

   
 
 
 

 
 
 
Som du måske ved, er vi meget glade for økologi og bæredygtighed og er det specifikt en ventekjole eller en ammekjole, du er ude efter, har vi heldigvis også et dejligt udvalg i den bæredygtige kategori.
 
Der er specielt to mærker, for hvem det er en selvfølge, at deres kollektioner skal være bæredygtige, de kommer begge fra Sverige - det er selvfølgelig Boob Design og Love Milk. Begge designer skønne bæredygtige ventekjoler og ammekjoler - et lille bitte udvalg følger her:
 
 
Her er det Boob Designs bæredygtige kjole Emma

 
 
 

Suki - en smuk og behagelig økologisk kjole fra Boob Design
 
 
 

 
Air - ligeledes økologisk maxikjole fra Boob Design
  
Og fra Love Milk:
 
 



 


Har du ingen som helst interesse i at få fingrene i en kjole, der oprindelig er designet som ventekjole eller ammekjole, så har vi selvfølgelig også et udvalg af almindelige sommerkjoler - eller dvs. almindelige og primært ØKOLOGISKE & BÆREDYGTIGE kjoler fra eksempelvis froy & dind, Serendipity Organics, Tricotage og Önling.
 
froyd & dind er et skønt belgisk mærke, der ikke er så kendt herhjemme, men tag ikke fejl, de laver kjoler i afsindigt lækre kvaliteter og alt er helt igennem bæredygtigt og økologisk. Deres stil er over i retro, men bliver man ikke bare glad af kjoler som disse?:



 
 
Serendipity Organics og Tricotage er også to økologiske mærker - vi har ikke det helt store udvalg lige i kjoler fra dem, men dog nogle vidunderlige skjortekjoler, der er yderst dejlige at kaste over hovedet og nyde en lun forårsdag eller en varm sommerdag på:




 
 
 
Önling er lige som de to sidstnævnte et dansk mærke (det glemte jeg at skrive før). De går også meget op i bæredygtighed og økologi, omend de også har tøj i deres kollektion, der ikke er helt og aldeles bæredygtigt rent materialemæssigt. Alt er dog Øko-tex certificeret - og så har de aktivt taget 'kampen' op mod plastik, så ikke et eneste stykke tøj fra Önling er pakket i plast. På den måde har de sparet miljøet for over 70.000 plastposer indtil videre og det er da noget!
 
Fra Önling har vi faktisk en pæn stor kollektion. Dem, du ser her er måske mest lækre og bløde hverdagskjoler, men de kan nemt styles til festlige lejligheder :-) Her får du de mest sommerlige af deres kjoler:





De to kjoler ovenfor er begge fra Önlings serie Dea i blød, ja smørblød modal! Et textil, der er ekstremt behageligt at have på. Modal er lavet af bøgetræ og bruger langt mindre vand og pesticider end eksempelvis bomuld. Desuden er silkedetaljen på den nederste kjole af såkaldt 'deadstock'-silke - restmetervarer fra andre tøjproduktioner, der skulle kasseres. Derved 'redder' Önling noget lækker silke, der ellers ville gå til spilde. Og det er da vidunderligt, at det får nyt liv og giver smukke detaljer på skønne sommerkjoler som denne :-)
 
Nyd sommeren - og lige nu og her den kommende uge i høj sol og kjolevejr!
 
Skulle du få lyst til at se på flere kjoler, kan du altid finde dem på vores webshop, ventekjolerne her, ammekjolerne her og de almindelige kjoler her!
 
Du er også hjertens velkommen til at kigge forbi vores Showroom/lille butik på Islands Brygge (Kigkurren 8F), hvis du bor i København eller omegn og gerne vil prøve.
Vi holder åbent tirsdag & torsdag kl. 13 - 18








Ingen kommentarer:

Send en kommentar