mandag den 17. december 2018

Det kribler og krabler - bæredygtigt tøj i Berlin og på trapperne...

 

Til messe fyldt med økologisk og bæredygtigt tøj i Berlin lige om lidt - det bliver SÅ spændende!


I disse dage får jeg en del nyhedsbreve fra den bæredygtige tøj-messe Neonyt i Berlin. Det er nemlig snart messetid! Januar er fyldt med messer både i Berlin, Paris, København og selvfølgelig mange andre steder. Det er nemlig i januar/februar alle tøjmærker skal have solgt deres næste efterårs-/vinter kollektion og jeg, som butiksindehaver skal rundt og kigge og beslutte mig for, hvad vi skal have i butikken fra august 2019.

Og jeg har jo længe ikke været i tvivl om, at det skal være økologisk og bæredygtigt tøj til kvinder! Så selvom denne blog hedder ammetøj.dk og vi naturligvis også bevarer et godt og bæredygtigt udvalg af ventetøj og ammetøj, ja, så kommer dette blogindlæg igen igen ikke til at handle om vente- & ammetøj, men om helt almindeligt økologisk og bæredygtigt tøj og mode til kvinde/dame, som vi nemlig får rigtig meget hjem af lige om lidt :-)

Og lad mig sige det sådan - det er lidt af en rejse med alt det bæredygtige tøj, måske også for dig, men i hvert fald for mig! Og jeg glæder mig ualmindelig meget, for hold op, hvor findes der bare ualmindelig meget lækkert bæredygtigt tøj derude i verden! Det er det, der får det til at krible og krable i hele kroppen på mig, når jeg tænker på det :-) For se bare her, hvad der bla venter mig i Berlin:


Fra mit sidste nyhedsbrev: det bæredygtige mærke Ecoalf - og hvem vil så ikke gerne være en alf?


Bla et spansk bæredygtigt mærke - Ecoalf - som jeg absolut ikke har haft i min radar før. De laver bla masser af jakker af fiskenet og andet affald fra havbunden - det samme gælder deres sneakers, der har såler af alger! Det lyder næsten for godt til at være sandt og jeg er virkelig spændt på at føle og mærke og se kvaliteterne :-)



En af Ecoalfs jakker i genanvendte fiskenet fisket op fra havet

  


 Skoene herover og under er også lavet af fiskenet og andet affald fra havet med såler i alger :-)


Vi har altid haft primært økologisk tøj i butikken - både til barn, voksen, gravid og ammende. Det har også primært været økologisk vente- & ammetøj og tøj og ting til baby - og så har det været lidt mere tilfældigt, hvad vi er stødt på af almindeligt økologisk tøj til voksen. Det startede ud med mærker, vi mødte på børne-messerne, feks. Serendipity Organics, der jo startede med børnetøj, men vi så via en messe opdagede også lavede tøj til voksne - og så kom et dejligt udvalg fra dem ind i butikken. Det samme er lidt sket med både det bæredygtige mærke froy & dind og med Joha. Tricotage stødte vi på af anden vej, men deres utroligt lækre økologiske tøj skulle selvfølgelig også straks i butikken. Alt dette lidt efter lidt og med små skridt og uden egentlig at søge så meget efter, hvad der egentlig findes af bæredygtigt tøj.

Da jeg så for små 2 år siden opdagede, at der rent faktisk var en messe i Berlin, der udelukkende havde designere og mærker med blandt udstillerne, der laver bæredygtigt tøj, så tog jeg afsted og var slet ikke forberedt på, at der rent faktisk findes rigtig mange fantastiske mærker, der passioneret går all in på økologi og bæredygtighed. Det har faktisk været sindsygt inspirerende, spændende og opløftende at se!

Efter først at have fået øje på alt det lækre bæredygtige tøj, der findes, ja, så kan jeg rent faktisk slet ikke forstå, at ikke alle mærker laver økologisk og bæredygtigt tøj. Kan ikke forstå det, når jeg nu ved, hvilke lækre kvaliteter og textiler, man kan få bæredygtigt! Også i den mere luksuriøse ende. Og at det rent faktisk KAN lade sig gøre at lave smukt, tjekket og behageligt tøj, der ikke er til skade for miljø og menneske på den måde, som den konventionelle modeindustri er. Det må da være noget, vi alle burde stræbe efter?

Jeg vil her skynde mig at indskyde, at jeg ikke er hellig og ikke er ude på at fordømme nogen, der ikke køber bæredygtigt tøj. Slet ikke! Jeg er der skam ikke 100% selv endnu, overhovedet ikke, men jeg er på vej og det giver mig faktisk en ufattelig stor glæde for hvert stykke bæredygtigt tøj, jeg køber til mig selv eller min familie. Emnet optager mig nemlig og jo mere jeg ser, læser og hører om bæredygtig livsstil, jo mere føler jeg, at det er nødvendigt at ændre på den konventionelle mode og gå bæredygtigt.

Den konventionelle mode er nemlig en af de industrier, der forurener mest på verdensplan. Derfor glæder det mig personligt, for hvert lille skridt, jeg tager. Det gør glad, når jeg ved, at både planter, textil og de mennesker, der planter, spinder, syr, transporterer mm er blevet behandlet ansvarligt.

Så HIP HIP HURRA for alle de skønne mærker der laver bæredygtigt tøj og som jeg skal ned og se i Berlin lige om lidt. Og HURRA, fordi der efterhånden findes rigtig mange mennesker, der tør tage det ansvar det er, at lave om på tingene og vise alle os andre, at det kan lade sig gøre. Vi glæder os til både endnu en gang at se de mærker, vi allerede har set før og får ind i butikken i løbet af februar, men vi glæder os også til at se for os helt nye mærker, for det kan vi se i de inspirerende nyhedsbreve, vi modtager fra Neonyt, at der kommer flere af! Spændende, rigtig, rigtig spændende!

Af de mærker, vi allerede 'kender' og snart får i butikken, vil jeg nævne minimalistiske og tjekkede Jan 'n June fra Hamburg - et ungt mærke, jeg allerede har skrevet et tidligere blogindlæg om, hvis du er nysgerrig. Du får også lige et sneak peek på, hvad de laver af stilfuldt og stilrent bæredygtigt tøj:














Jeg vender tilbage med en update og mere nyt efter at have været på messen i januar, håber, du har lyst til at vende tilbage og kigge med :-)




Indtil da må du have en rigtig Glædelig Jul
Er du nysgerrig på økologisk & bæredygtigt tøj allerede nu, kan du se, hvad vi har i butikken allerede.
nettet eller på Bryggen, hvor vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13 - 18
i Kigkurren 8F :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar