torsdag den 20. december 2018

Ny bæredygtig rygsæk fra Baby Dreamer

 Baby Dreamer er den mest geniale rygsæk, vi har haft i butikken siden 2016. Nu er den kommet i en bæredygtig model i sort kork - og det er vi bare rigtig glade for! Se den flotte nye bæredygtige rygsæk her!


Er du på udkig efter en rygsæk og taske, der er multifunktionel og vitterligt kan bruges til ALT, så er rygsækkene fra Baby Dreamer svaret. Den er helt enkel og minimalistisk i designet, så både mand og kvinde kan bruge den og holde af den. Den er stor og rummelig, så du kan køre på arbejde med den fyldt med computer og diverse andet og alligevel have plads til indkøbet på vejen hjem :-)

Eller bruge den på rejser og ferier - eller bare et weekendophold et lille smut, hvor du så er fri for at tage kuffert med. Eller som pusletaske! Og som pusletaske kan du endda lyne den helt op og får en pusleplads på farten, hvor der ellers ikke er, det er da bare smart!






Så der er mange grunde til at anskaffe sig en Baby Dreamer rygsæk. Endnu en grund til at anskaffe sig den sidste nye model i SORT KORK er, at den er BÆREDYGTIG! Og som du nok har opdaget, hvis du har læst andre indslag her på bloggen, så banker vores hjerte for bæredygtighed!







Kork har mange fordele, rigtig mange! For ikke kun er det et bæredygtigt materiale, der er slidstærkt og vandafvisende, lækkert og blødt med en 'varm' overflade. Tænk nu ikke på gulve i kork, for sådan er det slet ikke, når kork bliver brugt til tasker. Det er som nævnt blødt og føjeligt, men alligevel stærkt.

Kork laves af barken fra en kork-eg. De fleste kork-ege vokser i Portugal og det er da også her, Baby Dreamer får taskerne syet i hånden, så det passer jo perfekt. En kork-eg kan 'høstes' ca. hvert 9. år, hvor barken skrælles af på træet uden at gøre skade på det. Og vokser ud igen - det er dejligt at vide! En kork-eg kan blive ca. 300 år, så der er til en del høst af bark og kork-tilblivelse i et enkelt træ. Og samtidig reduceres drivhuseffekten. Kork er også helt igennem vegansk, så det er et bæredygtigt materiale, der kan siges rigtig meget godt om!

Derfor er vi meget begejstrede for den nye bæredygtige Baby Dreamer rygsæk i kork! Vi har også fulgt designeren, Matilde, næsten fra start. Vi ved, at bæredygtighed også ligger hende på hjerte og at det var hendes plan, at tasken skulle være bæredygtig fra start af. Men det har været sværere end som så og der har været en del bump på vejen før Matilde nu i december 2018 kan stå med den bæredygtige rygsæk i hånden! Tillykke, Matilde - godt gået! Og godt, at du ikke har givet op på vejen.

Matilde har været globetrotter det meste af sit liv og rejst lande tyndt. Derfor kender hun til vigtigheden af at kunne bære sine ting på ryggen og vigtigheden af en god og praktisk taske! Da hun på en af sine rejser begyndte at drømme om babyer og børn, opstod tanken om at designe en taske, der både kan bruges til hverdag, til rejse og til baby - og derfor har rygsækken fra Baby Dreamer set dagens lys!

Hvis du går efter en rummelig og praktisk pusletaske, der også gerne må være en bæredygtig pusletaske - ja så kan du også trygt kigge på Baby Dreamer. Den kan nemlig ud over at bæres på ryggen også bæres vandret over skulderen eller hænge på barnevognsstyret. Og designet er kønsneutralt, så både mor og far kan glæde sig over den. Bærer du dit barn i vikle eller bæresele, er det også en fordel med en rygsæk, så tasken ikke glider ned fra skulderen, hvilket kan være ret så irriterende. Så glæd dig over denne bæredygtige rygsæk, der er bæredygtig også i funktion, multifunktion, for den kan leve meget længere end som pusletaske kun. 


Se tasken her, når funktionen er pusletaske:











Se og læs mere om Baby Dreamers rygsække her og kom endelig forbi butikken på Bryggen, hvis du vil se den live og se, hvor stor og praktisk den er!

Butikken har åbent tirsdag & torsdag kl. l3 - 18

Og du finder os i Kigkurren 8F :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar