mandag den 18. februar 2019

Bæredygtigt tøj med ekstra meget mening fra Mahla Clothing



Og en smule Haute Couture, BÆREDYGTIG Haute Couture fra Mahla Clothing 😍




Bæredygtig modemesse i Berlin



Bæredygtig messe i Berlin! Ja, det var midt i januar, så det er snart et par uger siden, jeg kom hjem. Hjem med masser af indtryk, masser af billeder og såkaldte 'lookbooks' fra de forskellige mærker, der designer økologisk & bæredygtigt tøj og som jeg besøgte på messen og glæder mig til snart at bestille (efterårskollektionen for efterår/vinter 2019). Det gør jeg nemlig, når jeg har fordøjet alle mine indtryk og fået et overblik :-)

Men specielt ét møde i Berlin er blevet hængende i mit sind og dukker op i mit system - også i disse dage, hvor der er modemesse i København. Det var mit møde med danske Mahla Clothing. Det står nemlig på mange måder i kontrast med det væld og den overflod, der er af tøj og som man bliver ekstra bombarderet med på en messe.

Mahla Clothing er et bæredygtigt mærke, jeg har fulgt et godt stykke tid på instagram, men ikke var helt overbevist om, om det var mig og butikken. Og der stod designeren Tytti så med sin lille stand i Berlin. Da det var det eneste danske mærke, der var med på Neonyt (som messen i Berlin hedder) fik jeg lyst til at hilse på hende, selvom jeg ikke umiddelbart havde i tankerne, at jeg skulle have tøjet ind i butikken. Men der er nu noget hyggeligt ved lige at kunne sige hej på sit eget modersmål. Og selvfølgelig er jeg altid nysgerrig på at se noget nyt! Så jeg hilste glad på Tytti og fandt ud af, at hun i virkeligheden slet ikke er dansk, men Finne, men altså bor i København og taler flydende dansk.



Her står Tytti på sin stand


Når jeg nu stod der på Tyttis stand, ville jeg selvfølgelig også kigge på tøjet og se det live, når muligheden bød sig. Og jeg må indrømme, at jeg blev super positivt overrasket og hev mange styles ud fra stativet, som jeg rigtig godt kunne lide og syntes var rigtig fine. Og besluttede mig for at bestille. Så vi satte os ved det lille standbord for afskrive ned og ordne diverse.

Tytti fortalte, at hun har arbejdet mange år i modebranchen og var blevet skrækslagen over at se, hvor meget tøj og stof, der rent faktisk bliver kasseret. Smidt ud. Hun kunne rent faktisk ikke holde ud at se på det spild af gode metervarer, der går tabt og det blev startskuddet til hendes eget Mahla Clothing, hvor hun for en stor del nemlig opkøber restpartier for at give dem et liv i stedet for at ende uden overhovedet at have været i brug! Og bare blive smidt ud! Det kaldes Deadstock. Så meget af Mahlas tøj bliver altså til af deadstock ud over at Tytti også laver tøj i økologisk bomuld og hamp mm.

Jeg besluttede mig for at bestille noget af Mahla Clothings bæredygtige tøj til butikken og stor blev min forundring, da Tytti ved en af de første kjoler, jeg ville bestille, fortalte, at der kun kunne blive 6 kjoler ud af den mængde stof, hun havde. Og langsomt gik det op for mig, at hun opkøber deadstock OGSÅ selvom der måske kun er ganske få meter tilbage på den rulle, hun forelsker sig i! Og laver et design, hun synes passer til de få meter og mønstret derpå - også selvom det altså kun bliver til 6 kjoler eksempelvis!

Det synes jeg er fantastisk - og blandt alle de efterhånden store og veletablerede brands inden for økologisk og bæredygtigt tøj, der var der på messen i Berlin, stod Tytti med sin stand og Mahla Clothing og bekymrede sig om stof, der går til spilde og som hun derfor genbruger og gider lave et fint design til, selvom der kun er stof nok til 6 kjoler! Det er da dybt rørende - var det i hvert fald for mig. Og derfor vil jeg næsten vove at kalde det BÆREDYGTIG HAUTE COUTURE. 💃🏻 Vi får i hvert fald en ret så unik kjole i butikken 🤩

Det rørte mig som sagt dybt og jeg glæder mig simpelt hen så meget til at få Mahla Clothing i butikken og vise de fine kjoler mm frem, som jeg har bestilt. Også den kjole, jeg lige har nævnt, for den har jeg bestilt og dermed bliver Purløg & Persille den eneste butik, der får kjolen, for der er ikke mere stof end til de 6, jeg har bestilt! Fantastisk!



 

Ikke vores kjole herover, den har vi desværre ingen fotos af, men tøj fra Mahla Clothing.


TAK Tytti, fordi du gider! Det er al ære og respekt værd i mine øjne! Rørende og dejligt at du både laver dejligt bæredygtigt og økologisk tøj, men også bekymrer dig om kassér-klare stofrester og laver smukke designs til dem! Og så kan man jo fristes til at tro, at en sådan unik upcycled kjole bliver rigtig dyr, når der ikke findes flere og den er ret så unik og eksklusiv, men nej, mange af priserne ligger på under 1.000,- også det er fantastisk! Af reststoffet bliver der desuden lavet hårelastikker, så der er ikke noget, der går til spilde, når Tytti laver tøj til sit Mahla Clothing. Bæredygtigt tøj, så det batter!

Det skønne bæredygtige tøj vi får af diverse deadstock- materialer (også silke er i mellem) kommer hjem i løbet af april/maj 2019, så hold øje, hvis du vil se med!

Desuden kan jeg lige nævne, at Tytti og Mahla Clothing selvfølgelig får tøjet produceret helt og aldeles fair og under fair arbejdsforhold. Dels syr Tytti selv noget af tøjet og ellers får hun det fremstillet i Finland og Estland:



Fra Findland, hvor du kan glæde dig over at denne flotte fyr laver tøj for Mahla :_)



Og i Estland bla disse to dejlige damer!



Når vi har tøjet fra Mahla Clothing hjemme, linker vi selvfølgelig her - indtil da kan du finde en masse andet lækkert bærdygtigt & økologisk tøj til kvinde online eller i butikken på Bryggen.

Vi ses :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar