onsdag den 12. juni 2019

Masser af små ting, der gør en forskel, klimatosse eller ej :-)

Klimatosse! Et nyt ord i ordbogen, der har taget Danmark med storm og som jeg tror, vi er mange, der er glade for at kalde os! Jeg er i hvert fald! Ordet er næsten kommet dumpende som en appelsin i en turban! Og selvom det nok var sagt i fortvivlelse af Pia Kjærsgaard og ikke udelukkende positivt ment, så rammer ordet plet og det er næsten helt befriende at kunne kalde sig en klimatosse :-)

Klimatosse eller ej, så er der nok mange, der som jeg har lyst til at gøre en forskel, hvor vi kan, når det gælder klimaet. Og der er heldigvis efterhånden rigtig mange gode alternativer til mikroplast og plast i køkken, bad og hjem og til den køb-og-smid-væk kultur, vi har lullet os selv ind i. Det føles næsten som at gå tilbage i tiden og genfinde og genskabe 'gamle' værdier og produkter, men det virker, ofte meget bedre end de nye, så det er slet ikke svært at gøre en forskel i det små og i sin hverdag :-)




Vi har masser af små ting i butikken, som vi først og fremmest har taget ind i sortimentet, fordi vi selv har testet dem og er begejstrede. For nok er det primært bæredygtigt tøj og økologisk tøj, vi fører - og det gør skam også en stor forskel til det bedre for miljøet, hvis du spørger os, men det gør genbrugelige karklude, skureklude, renserondeller og meget andet også.

Et helt nyt produkt på hylderne er derfor skurekludene Toockies fra Lavinia Trade! De er strikket i et Fair Trade projekt i Indien, hvor kvinder får mulighed for at strikke peeling- & skureklude mm - delvist hjemmefra, hvis de ønsker det. Det giver de involverede kvinder mulighed for at bidrage til familien og deres børns fremtid, for de lever i meget fattige områder i nærheden af Calcutta.






Skurekludene, der kaldes Toockies, findes i en 2-pak bestående af en skureklud i økologisk bomuld - en kraftig, rå bomuld, der sliber og peeler mildt og blidt uden at ridse. Den anden klud er strikket i naturlige jute-plantefibre, det er den mørke af de to klude og den er noget grovere og klarer derfor også det snavs og skidt, som den grove side af en kulørt svamp normalt klarer. Rent faktisk bare mere effektivt, uden at ridse og bedre for miljøet!





For godt nok er de kulørte svampe, vi alle sammen har købt mange af gennem årene uendeligt billige, de koster jo nærmest ingenting! Men! De udleder mikroplast i miljøet under brug. Og selvom det måske ikke er meget, så gør mange bække en stor å - også når vi skifter plastiksvampene ud med de langtidsholdbare, naturlige, økologiske og bæredygtige skureklude Toockies! Du kan med andre ord gøre en forskel :-) Og i længden spare penge og i hvert fald miljøet for en masse skidt.

Toockies skureklude fra Lavinia Trade har et væld af anvendelsesmuligheder - og rent faktisk kan du også nyde den lyse økologiske klud som peelingklud i badet. Over hele kroppen! For den er blød og virkelig dejlig :-)

Men ellers er de selvfølgelig egnet i både køkken og bad: Brug dem til komfur, vask, gryder, pander, armaturer, fliser, bad mmm. Brug dem også til at skrubbe de nye kartofler eller gulerødder med. Ja, alle de steder, du kunne finde på at bruge en plastiksvamp og flere til. Og nyd de naturlige materialer imens du skurer og skrubber, de er nemlig dejlige mod hånden og er en fornøjelse at bruge!
















Toockies skureklude er som nævnt strikket i Indien i et Fair Trade projekt, der oprindelig er startet af en amerikaner, men som Lavinia Trade har overtaget. Ender du med at købe dig nogle skureklude en dag, vil du se på pakken, at den kvinde, der har strikket dine klude, har lært at skrive sit navn bagpå og du kan faktisk gå ind og se et billede af hende og hvilke ønsker, hun har for sin fremtid og for de penge hun tjener, ved at være med i projektet.

Jeg nævnte før, at den lyse af de to Toockies klude også kan bruges i badet til dejlig peeling af huden. Lavinia Trade har rent faktisk flere produkter i sortimentet, der kan bruges til peeling og pleje af hud og negle. De har nemlig en stor og dejlig fodfil, hvis glatte side også kan bruges som peeling sten og så har de en lille fin neglefil.



Fodfil i ældgammel sandsten

File fra Lavinia Trade

Brug fodfilen i badet eller lige efter :-)

Neglefilen filer effektivt og skånsomt


Ren svensk natur pakket i ren portugisisk natur :-)


Begge file er håndlavede i Sverige i sandsten fra Dalarna. De føles egentlig også mest af alt som ægte, rå svensk natur og ud over en blød og dejlig hud, glatte og fine hæle og jævne kanter på dine negle, så får du et sus fra de svenske skove, et glimt af elg, bjørn, sø, fjeld, klipper, mos, blåbær og tyttebær. Alt sammen i en lille sten :-)

Fodfil og neglefil holder en evighed og udleder lige som skurekludene ingen former for mikroplast eller skidt. Og så er det da vildt fascinerende, at Orsa sandsten, som de er lavet af er over 350 millioner år gammel!

Ja, jeg siger det bare - det er både en fornøjelse og en stor glæde at finde ting, der gør glad, gør en forskel og kan erstatte noget af alt det møg, vi har ladet snige sig ind i vores hjem uden at tænke over det!

Kom endelig forbi på Islands Brygge, hvis du vil se ovenstående produkter live. Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13 - 18 i Kigkurren 8F :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar